Falske joints åbent til salg i kiosker fra Valby til Virum. På Nørrebro har ekspedienten Kasper længe været skeptisk

I den pæne del af Valby Langgade ved det lille torv drikker valbygenserne specialristet kaffe og spiser højtbelagt med hønsesalat. Og så kan de helt åbent i kiosken nede på hjørnet købe noget, som umiskendeligt ligner en joint. De står på disken i kegleformede plastikrør i en lille stand af pap. I hvert rør er et konisk rullet cigaretpapir med et indhold, som producenten kalder »premium mix« med ét gram cannabis eller cannabislignende produkt. I enden er isat et papfilter, så det – teknisk set – er klar til at sætte til læberne og tænde med en lighter. Vi vifter med et jointrør fra papstanden, præsenterer os som journalister og spørger ekspedienten til produktet. »Det’ lovligt!« udbryder han, lidt nervøst, og ja ja, men hvad koster et rør? »100 kroner.« Og man ryger det? »Nej nej! Ikke ryge,« siger han på gebrokkent dansk, før han henviser til sin chef, som ikke just er på trapperne. Københavns hashmarked er vendt på hovedet, og Berlingske er taget på cykeltur fra den ene ende af byen til den anden for at undersøge det nye, grå cannabismarked. Sagen er, at man nu fra Valby til Virum kan købe joints i små selvstændige kiosker. De bliver solgt som aromatiske urter eller samleobjekter og indeholder ifølge emballagen det lovlige stof, THC-A. Det særlige ved THC-A er, at det bliver forvandlet til det ulovlige og euforiserende THC, så snart det bliver opvarmet. Og selvom emballagen fraråder at ryge produkterne – der ellers virker konstrueret til netop det – har Berlingske været i kontakt med tre personer, som fortæller om at føle sig »forgiftet« efter at have røget kioskjoints med »THC-A«-mærke på emballagen. »Det er et lille smuthul, hvis man gerne vil ryge noget THC,« siger overlæge Dorte Fris Palmqvist fra Giftlinjen, som oplyser at have registreret »under ti« henvendelser om kioskernes THC-A. »Vi har ikke set massevis af henvendelser om folk i livstruende forgiftningstilstand i forbindelse med THC-A. Men vi har haft tilfælde, hvor det har krævet indlæggelse, og det er bekymrende i sig selv,« siger overlægen: »Vi ved jo, at mange unge ikke vil gå over den grænse, der er at købe noget ulovligt. Og det virker jo ulogisk for mange, at man kan købe et skadeligt stof i en kiosk. Så tilgængeligheden er et problem.« Cannabis rullet i langt papir isat kegleformede plastikrør så man tidligere ellers kun åbent til salg i Pusher Street på Christiania. Men efter en serie voldsomme likvideringer og pres både ude- og indefra blev Skandinaviens største illegale hashmarked lukket fra den ene dag til den anden. Den 6. april sidste år sluttede en årtier lang epoke med Christiania som byens epicenter for cannabis. Både myndigheder og forskere pegede dengang på, at salget formentligt ville flytte til sociale medier og budservices. Og det var præcis, hvad der skete. En omtåget gråzone Men udviklingen gik videre end det. Det fortæller professor og kriminolog Henrik Vigh på telefon nogle dage før Berlingskes tur i byens kiosker. »Vi ser sideløbende en stigende diversificering af cannabisprodukter,« siger forskeren, som i årevis har fulgt danskernes narkotikavaner og bevægelserne i de narkokriminelle miljøer. Henrik Vigh peger på, at der i dag er langt flere forskellige cannabisprodukter på markedet, og at grænserne mellem den illegale og legale cannabis er blevet utydelig. Simpelthen fordi produkterne til forveksling ligner hinanden – ligesom det, vi ser i kioskerne. Da det i 2018 med nye EU-regler blev lovligt at sælge cannabis med et indhold af det aktive stof THC under 0,2 procent, åbnede markedet for de nye produkter, som især efter lukningen af Pusher Street er blevet synlige i København. Forskeren har ligesom Berlingske lagt mærke til kioskernes joints, som det kan være svært at gennemskue indholdet af. Henrik Vigh er også flere gange blevet kontaktet uopfordret af personer, som har røget lovligt indkøbte cannabisprodukter. »De taler om det, som om de har følt sig forgiftet. Nogle taler om at have været skæve en hel dag. ‘Hvad fanden er det, jeg har røget?’ som en af dem spurgte,« siger han. Måske vil nogen sige, at de selv har været ude om det. Der står jo på pakken, at det ikke er til at ryge – selvom altså det tørrede indhold af blade er rullet i et kegleformet cigaretpapir med et filter for enden. Køber man produktet løst i en større mængde, står der på posen, at der er tale om et »samlerobjekt«. Men tror nogen rigtig på dét? I et af byens brokvarterer møder vi en kioskejer, som af hensyn til sin forretning udtaler sig på betingelse af anonymitet. Han er ikke i tvivl: Cannabisprodukterne i papstanderen foran ham er åbenlyst lavet til at ryge. Det er hverken duftfriskere eller samleobjekter, siger han. »Men det er jo det samme med jointpapir. Hvor mange, tror du, der ruller så lange cigaretter? Og hvad med dem her?« siger kioskejeren og holder en pakke langt rullepapir og tre færdigrullede jointhylstre frem for sig. »Det er dobbeltmoralsk, for der betales jo afgift til staten for det. Alle ved, hvad det bruges til. Og alle ved, hvorfor der bliver skudt i gaderne omkring os i København,« siger han med henvisning til de bandekrige, der år efter år resulterer i skyderier i byens gader. Handler om intentionen I en montre i en kiosk i svømmehalskvarteret på Frederiksberg er THC-A-produkterne på display, og ekspedienten fortæller, at de nok sælger fem-seks stykker hver weekend. I en anden kiosk, også på Frederiksberg, sælger ejeren den sidste »falske« joint til Berlingskes udsendte og fortæller, at han ikke ved noget om det. Selv ryger han kun cigaretter, og når lageret er tømt, tænker han at stoppe med at sælge lovlig cannabis. »Jeg havde hørt fra kolleger, at det solgte godt. Men ikke her,« siger han. I en kiosk på Nørrebro arbejder Kasper Fischer som ekspedient. Kiosken er ikke hans, men han har arbejdet der så længe, at han er på fornavn med de fleste kunder. Her sælges også THC-A-produkterne. Men Kasper Fischer har fra begyndelsen haft en dårlig fornemmelse for det. »For mig handler det om intentionen, og min fornemmelse er, at de her bare vil tjene penge,« siger han og slår ud med hånden mod THC-A-papstanderen. »Jeg har spurgt nogle af vores faste kunder, der har købt det. Nogle af dem har været dårlige i fem dage efter at have røget det. Jeg antager, at det er fordi, det er sprøjtet med alt muligt, men jeg ved det selvfølgelig ikke,« siger Kasper Fischer. Udenfor tjekker Berlingskes udsendte sin telefon, mens cyklen bliver låst op. Og der er kommet et uventet hurtigt svar fra Sundhedsstyrelsen. For ved myndighederne egentlig godt, at der åbent sælges THC-A-joints i kiosker? Det er de udmærket klar over, viser det sig. Tilmed meddeler Sundhedsstyrelsen i maj at have indstillet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, »at THC-A optages på bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og dermed gøres ulovligt«. »Processen tager noget tid, da cannabisprodukter også reguleres i blandt andet fødevare- og lægemiddellovgivning, hvilket kræver en del koordinering,« skriver Sundhedsstyrelsen til Berlingske. Københavns Politi oplyser derudover, at politiets efterforskere har fået nogle af de såkaldt lovlige joints undersøgt nærmere, efter købere har følt sig syge efter at have indtaget dem. Det viste sig, at produkterne i nogle tilfælde også indeholdt ulovlige stoffer. De to – indtil videre lovlige – kioskjoints, avisens udsendte på cykelturen nåede at købe, blev hverken røget eller brugt til at skabe bedre aroma på kontoret. De røg i kantinens spand til biologisk affald. Berlingske har spurgt ejerne af firmaet Sense Organics, som sælger THC-A-produkter online og i danske kiosker, om de vil stille op til et interview. Ved deadline er de ikke vendt tilbage på avisens henvendelse. https://www.berlingske.dk/samfund/falske-joints-aabent-til-salg-i-kiosker-fra-valby-til-virum-paa-noerrebro